Dominerende historier og deres magt.

Negative dominerende historier og deres magt til at fastholde bør/klasser i deres uhensigtsmæssige handlinger og adfærd.

Når vi møder uhensigtsmæssig adfærd eller bliver udfordret på vores ledelse, har vi brug for at tale om vores frustrationer med andre. Det er helt normalt og menneskeligt. Det vi skal være bevidste om er at vores fortællinger kan komme til at bestemme vores fokus. På den måde at forstå, at når vi får fortalt fx kolleger om vores oplevelser: “Oliver og Magnus obstruerer undervisningen bevidst, de larmer og er fuldstændig ligeglade med vores henstillinger om ro” eller “8.B er simpelthen skolens værste klasse”, og når vores kolleger evt. bekræfter vores historie, så vil vi, med mindre, vi er super bevidste om det – komme til at lede efter også at få bekræftet denne fortælling næste gang vi går ind i klassen. “Ja, se nu, det er jo præcis det vi talte om på teammødet.” Hvorfor?

Fordi vi som mennesker har behov for at få bekræftet vores forestillinger, så vi ved, at det vi oplever også er virkeligheden. “Det er altså ikke mig der fuldstændig galt på den – andre oplever det også.”Det der sker er bare at det påvirker vores forventninger til barnet/klassen og vores tilgange. når vi taler om og bekræfter en historie, bliver det efterhånden til en dominerende historie og dette kan resulterer i at være identitetsskabende for barnet. “Nå, men hvis de alligevel bare synes jeg er en møjunge, så skal de sandelig også få det.” Denne identitet tager barnet med sig selv hvis det flytter skole. Og derfor følger nissen med.

Dermed ikke sagt at oplevelsen/fortællingen ikke er sand, men hvis vi efterhånden KUN opfatter barnet eller klassen på en bestemt fortælling – så vil vi heller ikke se noget andet og barnet eller klassen kommer også til at opfatte sig selv sådan, og handler derefter. Vores frustration kan så blive til magtesløshed og dermed skæld ud og vrede. – Og så har vi et fastlåst mønster.

Hvad kan vi så gøre?

Vi kan lave en fortælling A-B (se vedhæftede dokument)Det går ud på under A at beskrive den Dominerende historie og under B KUN at beskrive barnets/klassens ressourcer, styrke og positive sider – selvom det er sjældent at de optræder – dernæst at hele teamet i en periode bevidst går ind og leder efter at bekræfte Historie B, og fortælle hinanden hver gang de oplever noget fra historie B. Derudover at fortælle barnet/klassen hver gang man oplever noget fra historie B. Dette vil give barnet/klassen mulighed for at se sig selv på en ny måde og dermed få omskrevet sin historie og identitet, og dermed bryde mønstre.