SYNLIG LÆRING er ikke målstyret undervisning

“Synlig læring?!- Nej tak… og iøvrigt er der jo ikke evidens for at det har nogen som helst effekt.”

 

Jeg er og har hele tiden været enig i at målstyret undervisning er blæst op, i blandt andet Danmark, som om det er svaret på al udvikling… Og det er det ikke… Hatties forskning peger ikke på målstyret undervisning som det der har høj effekt. Faktisk ligger det et godt stykke nede af effektlisten.

 

Synlig læring er ikke målstyret undervisning.

Synlig læring er da også noget helt andet. Synlig læring handler om at selve læringen – læringsprocessen bliver synlig for eleven. Det handler om at eleven bliver bevidst om hvordan han lærer – at lære at lære –

 

Når eleverne bliver involveret i egen læring, udvikles elevens metakognition og bevidstgørelse af indstilling,
indsats og læringsstrategier. Selvevaluering på et metakognitivt plan vil udvikle og øge
elevens viden om og brug af læringsstrategier, når denne føler sig udfordret. Ydermere
udvikles tankeprocesser og bevidsthed om egne læreprocesser, som udover fagfaglig viden og
styrke vil bringe eleven hen imod at lære at lære.

 

Hvad er det så, der skal til for at udvikle elevernes evne til at involvere sig i egen læring på en måde, der gør dem mere bevidst om egne læreprocesser, og hvordan kan man som lærer og pædagog arbejde med denne udvikling og bevidstgørelse?

 

Det er der flere bud på, men overordnet skal vi bevidstgøre eleverne om strategier og så skal der i undervisningen indlægges refleksion over egen læring – Hvad er det egentlig jeg gjorde siden det lykkedes og hvad var det egentlig der gjorde at det ikke lykkedes og hvad kan jeg lære af det til næste gang.

 

Vi skal lære børnene at tænke over deres tænkning, at reflektere over deres læring, at blive bevidste om hvilke strategier, der kan hjælpe dem videre uanset om vi taler om fagfaglig læring, social læring eller selvudvikling. Verden bliver mere og mere foranderlig og kompleks, derfor er vi nødt til at kigge på hvilke kompetencer vi må ruste børnene med, hvilke kompetencer der er brug for til at gebærde sig i en omskiftelig og innovativ fremtid. Læring, der sætter dem i stand til at lære, hvad der nu end måtte være brug for at lære, strategier til at bevæge sig i innovation, omskiftelighed og selvregulering.

I skolen er det de mest grundlæggende færdigheder, vi har størst fokus på. Vi lærer dem sociale kompetencer, fagfaglige færdigheder som at skrive, regne, læse m.m., alt det som de skal bruge i fremtiden. Tror vi da, eller måske er det nogle helt andre færdigheder, der er mest brug for eller i sammenhænge vi ikke kan forudse. Så spørgsmålet er om vi kan skabe en læring, der udvikler kompetencer til at kunne bevæge sig i et liv, hvor man ved hvad, hvordan og hvilke strategier der vil kunne bringe en videre.

 

Dybdelæring indfinder sig når barnet opnår bevidsthed om egne læringsprocesser. At barnet er bevidst om og kan bruge strategier og redskaber til at komme videre med, i forskellige udfordringer. Dybdelæring er når barnet forstår og ved, at det at blive læringsfrustreret, altså det at blive frustreret over at man ikke forstår, faktisk er nødvendigt for at kunne tilegne sig ny viden. Og i denne frustration kan benytte sig af strategier der bringe en ud af frustrationen frem mod ny læring.

 

Så Synlig læring er læring til livet og ikke målstyret undervisning

Søg