Elevinvolverende undervisning og læringsfællesskaber
At skabe reflekterende læringsfællesskaber og elevinvolverende undervisning – betyder at skabe et læringsrum, hvor børnene lærer sammen, af hinanden og i fællesskabet. Læreren og eller pædagogen har naturligvis stadig ansvaret for læringen, men i en mere vejledende rolle. Børnene skal føle sig involveret i egen læring.
Dette skabes fx ved at inddrage børnene som
- Læringsdetektiver og mentorer
- Sekretærroller
- Makkerfeedback med udstukne kriterier
- Progressionsfokus
- Refleksion over egen læring
- Strukturerede gruppedannelse
- Grupperoller
- Ekspertgrupper
- Makker-, kollaborativ- og kooperativ- læring.
I en udskolingsklasse sagde eleverne efter en dag med elevinvolverende undervisning:
“Det har været meget sjovere”
“Tiden er gået meget stærkere”
“I har druknet vores hjerner”
“Vi er slet ikke vant til at være så meget på”
“Jeg er jo træt i hjernen nu – det plejer jeg ikke at være”
“Mere af den her undervisning”
“Det er dejligt at læreren ikke taler så meget”
De mange steder Systemisk-consult allerede har arbejdet med udviklingen af læringssfællesskaber, oplever lærere børn der er motiveret, fællesskaber der udvikles- og socialt, udfordrede børn, der pludselig føler, at det giver mening at være i klassen, klasseledelsen styrkes, øget arbejdsro og større rummelighed og differentiering som en naturlig del. Dette giver læreren tid i læringsrummet – tid til de børn, der har allermest brug for den.
Vi tilbyder oplæg og workshops i elevinvolverende undervisning, hvor I får konkrete redskaber og metoder til at arbejde med læringsfællesskaber og elevinvolverende undervisning.