Aktionslæring i refleksive klassesamtaler

Selve ideen bag de refleksive klassesamtaler er beskrevet under “Inklusion i teori og praksis – refleksive klassesamtaler.”

Forløbet løber over 4 refleksive klassesamtaler. Vi kommer ud og styrer den første refleksive klassesamtale og der kan sidde observatører (op til 8) i ydrekredsen… bagefter laver vi supervision/feedback til alle de voksne i en time, hvor de kan spørge ind til alt hvad de så eller undrede sig over. Mellem 1 og 2 gang sætter nogen af observatørerne selv en refleksiv klassesamtale i gang med deres egen klasse.

Vi kommer ud og styrer sammen med læreren den refleksive klassesamtale (de samme observerer)… bagefter laver vi supervision/feedback til alle voksne i 1 time, hvor de kan spørge ind både til den afholdte refleksive klassesamtale, men ligeså meget til den refleksive klassesamtale de selv har startet op

Lærerne afholder selv refleksiv klassesamtale uden konsulent (de samme observerer og giver bagefter feedback)

Vi kommer ud og observerer lærerne på den refleksiv klassesamtale (de samme observerer) og bagefter giver vi 1 times feedback til alle

Dette vil sprede de refleksive klassesamtaler på hele skolen, da observatørerne selv vil sætte det i gang i deres klasser sideløbende…
Refleksive klassesamtalers overordnede formål er at få børnene til at reflektere, lære om multivers, søge efter forståelsen bag andres handlinger og skubbe til mønstre i klassen.
I forhold til selvevaluering og det at lære og lære – er det der har den højeste effekt på læring, elementer som selvbevidsthed, nysgerrighed, undren, tænkning og søgen efter forståelser, der skal arbejdes med i en metakognitiv vinkel….det er lige præcis de tankeprocesser der bliver trænet og vækket ved denne måde at afholde refleksive klassesamtaler… så det har effekt både på den faglige læring og den sociale læring.