skip to Main Content

Jeg har fået et spørgsmål omkring det at blive vred og skælde ud i klassen.

Når vi er pressede reagerer vi hurtigere, det gælder også når vi er udsat for meget larm, Når der ikke er flow i tingene, som i at blive afbrudt igen og igen, at vi er nødsaget til at gentage tingene rigtig mange gange.Hvad kan vi så egentlig stille op, før vi bliver så presset at vi i magtesløshed, bliver skubbet ud i at skælde ud og blive meget vred i klassen? Når vi arbejder systemisk ved vi, at vi kan ændre ting omkring os, ved at ændre noget i vores egen tilgang. Noget af det vi arbejder med når vi er i klasser hvor det er svært er: Relationsarbejde, Klasseledelse, De professionelles kropssprog og sprog.Her vil jeg sætte lidt fokus på relationsarbejdet – senere på klasseledelsen og kropssprog og sprog.

Vi ved alle at relationsarbejdet er vigtigt – når børnene føler at vi kan lide dem og er interesseret i dem – ikke blot som elever, men som mennesker – så er der en relation på spil, når vi siger vi vil have ro – “jeg gør det, fordi jeg ikke vil sætte min relation til dig på spil – jeg ved du kan lide mig” – eller “jeg gør det ikke… fordi vi ikke har en særlig tæt relation – og relationen til mine kammerater er vigtigere.. de kan lide mig fordi jeg tør at lade være med at gøre hvad den voksne siger”Hvordan styrker vi så relationen: Vi har flere gange arbejdet med, at de voksne der er tilknyttet klassen, på skift fortæller børnene noget om dem selv:

Hvor boede jeg som barn?

Hvad kunne jeg bedst lide at lave?

Havde jeg et kæledyr?

Hvad er mit bedste ferieminde?

Og underbyg gerne med egne historier når du underviser.

Dernæst Lod vi de voksne tale med hvert enkelt barn 5 minutter med spørgsmål som:

Hvad kan du bedst lide at lave i weekenden?

Har du et kæledyr?

Ferier?

Fritidsaktiviteter?

Det afgørende er så at huske de svar man får og bruge dem udenfor klasselokalet, på gangen i skolegården osv: “Hey hvordan gik kampen i weekenden?, Har din kat fået killinger? – Hvordan går det med din hunds pote? Især de elever der udfordrer os meget – skal man huske her.

Back To Top
Søg