skip to Main Content

Hvordan kan undervisnings-formen have noget med urolige drenge og inklusion at gøre?

1.a

Emil er en udfordrende dreng, forstyrrer en del, forlader undervisningen når det passer ham. Larmer, taler når det passer ham, hører ikke efter hvad de voksne siger og er i det hele taget provokerende og meget svær at have i klassen.

Han er faglig dygtig…

 

1.a har læsning. Læreren forklarer hvad de skal, nemlig i grupper og gå ud og forberede oplæsningen sammen som et lille teaterstykke. Eleverne synes det lyder sjovt og er allerede ved at rejse sig.. læreren kalder dem til orden flere gange og kæmper lidt for at blive færdig med sit oplæg.

 

Børnene vælter ud og går glade i gang. Efter lidt tid bliver de kaldt ind igen. Alle børn bliver bedt om at sætte sig på deres pladser… ikke i de grupper de lige har øvet med… Herefter lægger læreren overhead med læseteksten på, så alle kan følge med og grupperne skal nu læse op, selvom de sidder spredt ud over hele klassen. Resten af eleverne må så sidde stille og følge med i teksten på overhead. når gruppe 1 er færdig, gentager seancen sig med gruppe 2… der er 6 grupper!

 

Emil rejser sig midt i gruppe 1 læsning, går lidt rundt og går så ud af havedøren, kravler op i et æbletræ, der står helt op af vinduet ind til klassen. 2 andre drenge rejser sig og følger efter… de tre drenge sidder nu i æbletræet. En kommer ind efter en hvid kasse og kravler op igen, de tre drenge hiver nu æbler og blade og den slags af træet og putter det ned i kassen. En dreng kommer ind i klassen, går hen til kassen med fagbøger og leder… han finder IKKE, den bog han leder efter og går ud igen.

 

Alt imens er klassen nået til gruppe 4… i gruppe 4 hører Emil til. En voksen (støtte) kalder ud til æbletræet: Emil, det er dig nu. Han hopper ned, løber ind, læser sine replikker og derefter tilbage til drengene, æbletræet og den hvide kasse.

 

Efter timen spørger jeg Emil og drengene, hvad de ledte efter i fagbogskassen: “En bog om larver, der var en larve i den hvide kasse og vi ville gerne finde ud af hvad det var for en!”

 

Hvor foregik der mest læring i klassen eller i Æbletræet?

Back To Top
Søg