Synlig læring

Know thy impact
”En nøglepræmis er, at lærerens kritiske blik på sin egen rolle er af stor betydning. Det drejer sig om de specifikke tankesæt, lærerne omfatter deres egen rolle med og – mest afgørende – at de spørger sig selv om den effekt, de har på elevernes læring. Den mest virkningsfulde måde, lærere kan tænke over deres rolle på, er at se sig selv som evaluatorer af deres effekt på eleverne.”

John Hattie, uddannelsesforsker og professor fra University of Melbourne har lavet et forskningsprojekt med over 50.000 skoler og hans overordnede budskab er: Know thy impact! Kend jeres virkninger!
Grunden til, at John Hattie er optaget af at synliggøre virkninger, er, at denne viden om virkninger ofte ikke er til stede.
Hattie’s forskningsresultater tager udgangspunkt i praksis. Alt har virkning, men noget virker bedre end andet.
Noget af det der rangerer højest er: elevforventninger, selvevaluering/regulering, feedback, virkningsvurdering og det Hattie kalder for synlig læring.

Synlig læring
handler om at både lærere og elever ved, hvor de skal hen og hele tiden holder sig ajour med, hvor langt de er, hvordan de er kommet dertil og hvordan de kommer videre.
Man kan sammenligne det medat blive bedt om at sætte sig ind i en bil og køre på ubestemt tid, og først få fortalt, når man er ankommet (hvis man overhovedet ankommer). Det er netop denne oplevelse, der gør sig gældende, når eleverne ikke kan se målet med undervisningen og derfor ikke ved, hvor de er på vej hen. Ved at udforme synlige læringsmål, både fælles og individuelle for alle elever og ved at gøre disse læringsmål helt tydelige for eleven fremmes elevens motivation til at arbejde hen mod målet. Det er dog vigtigt her at skelne mellem præstationsmål og læringsmål, da præstationsmålene som regel er fagligt specifikke, mens læringsmålene i større grad har fokus på: at lære hvordan man lære, at eleven får læringsstrategier til selv at komme videre, når han rammer muren. Det giver eleven mulighed for at lære at tage medansvar for egen læring og udvikle en tro på forventning om mestring.

Elevforventninger
handler om at alle lærere har høje forventninger til alle elever. Hattie peger på, at lærerens stigmatisering af elever i forskellige udfordringer, såsom børn med diagnoser, ressourcesvage forældre og lign. er den største faktor i, at eleven ikke udvikler sig fagligt. Lærerne skal altså bevidst skifte deres mindset til at tro på, at eleven altid kan udvikle sig yderligere og læreren skal opfatte sig selv som evaluator eller forandringsagent.

Selvevaluering/regulering
hænger sammen med, at lærernes fokus i højere grad skal ligge på, at eleverne skal lære at lære. Dette kræver et skifte på mange områder. Fokus skal blandt andet skifte fra undervisning til læring. Det vil sige at lærernes fokus skal vægtes på selve læringen, at eleverne bevæger sig frem mod at være deres egen lærer, forstået på den måde, at eleverne samler sig læringsstrategier og reflekterer over hvor i processen han er og hvordan han kommer videre. Dette hænger naturligt sammen med de synlige læringsmål, da eleven i sin evaluering, reflekterer over sin måde at lære på og hvad det var, der gjorde, at han nåede sine mål eller ikke nåede sine mål.

Feedback
skal ses i to kontekster: den summative feedback og den formative feedback. Den summative er kontrol og vurdering af elevens resultater og præstationer, mens den formative feedback er den fremadrettede: hvor er jeg på vej hen, hvor er jeg i læreprocessen og hvordan kommer jeg videre herfra. Det er den processuelle feedback.
Den formative feedback sat i sammenhæng med elevens individuelle læringsmål, giver eleven en synlighed for, hvor de er i processen frem mod målet, hvordan de kommer videre og samtidigt udvikler det elevens refleksion over egen læringsproces, som derved udvikler selvevalueringen og reguleringen.

Virkningsvurdering
handler om lærerens måde at evaluere den effekt han har på sine elever. At kende sin virkning og handle på den viden og forståelse. Her kan tests og andre former for output bruges som et virkningsfuldt redskab, hvis man som lærer bruger det til at evalurere sin virkning på eleven. Det vil sige at man i højere grad bruger det som en vurdering af sin undervisningsmetode og deraf justering/ændring af denne, fremfor at vurdere elevens niveau.